Temaaften i Det Grønne Råd
Naturgenopretning af Hjarbæk Fjord.
Det Grønne Råd i Viborg Kommune holdt en temaaften i marts 2024.
Fjorden har det skidt
Hjarbæk Fjord har det skidt på grund af tilførslen af næringsstoffer, især kvælstof, fra oplandet.
Sammen med den indre del af Limfjorden er Hjarbæk Fjord derfor udvalgt som et laboratorium for nye løsninger og inddragelse af lokal viden.
Kystvandrådets anbefalinger
Et kystvandråd bestående af 19 organisationer og en ekspertgruppe har analyseret mulighederne for at reducere udledningerne af næringsstoffer. De 19 organisationer repræsenterer lokale erhvervsinteresser samt natur- og rekreative interesser ved Limfjorden.
I december 2023 afleverede kystvandrådet sine anbefalinger. Fuldt udmøntet vil anbefalingerne medføre en betydelig reduktion i udledningerne af næringsstoffer og dermed en genopretning af vandmiljøet i fjorden.
Samtidig betyder den foreslåede store indsats med udtagning af landbrugsjord, vådområder og andre indsatser på lavbundsjord, at dyrkning i ådalene reelt skal opgives.
Program
- 18.30 Velkomst
- Eva Pinnerup, formand for Klima – og Miljøudvalget.
- 18.40 Oplæg fra eksperterne
- 1. Hvor dårlig er tilstanden i Hjarbæk fjord, og hvorfor?
Ved Jens Würgler Hansen - 2. Saltholdighed og slusepraksis – hvordan påvirker det fjordens tilstand?
Ved Anders Christian Erichsen, DHI - 3. Hvordan får vi en ren fjord? Kystvandrådets resultater og anbefalinger.
Ved Christoffer Piil, Limfjordsrådet
- 1. Hvor dårlig er tilstanden i Hjarbæk fjord, og hvorfor?
- 19.40 Pause med kaffe/the og lidt sødt
- 20.00 Paneldebat
- Hvordan kommer vi så videre herfra?
Det vil et panel bestående af repræsentanter fra lokale foreninger, virksomheder, interesseorganisationer og eksperter give deres bud på og debattere. Og du får selvfølgelig mulighed for at stille spørgsmål.
- Hvordan kommer vi så videre herfra?
- 20.50 Afrunding af arrangementet v/Eva Pinnerup
- 21.00 Farvel og tak