Den Kommunale Sundhedsstyregruppe

Om KOSU

KOSU har bl.a. til opgave at drøfte de sager på sundhedsområdet, der har strategisk og økonomisk betydning for de 19 kommuner i Region Midtjylland. Medlemmerne af KOSU er udpeget af Kommunaldirektørnetværket (kd-net).

Opgaver for KOSU

  • At være proaktive på sundhedsområdet og sætte dagsordenen for drøftelser mellem kommuner, region og praksisområdet
  • Rejse sager til Den Kommunale Sundhedsstrategiske gruppe (DKS), sundhedsstyregruppen og Sundhedskoordinationsudvalget
  • Repræsentere kommunerne over for forskellige aktører om fællesanliggender
    sikre vidensdeling på sundhedsområdet mellem de 19 midtjyske kommuner
  • Udpege repræsentanter til regionale og nationale fora og arbejdsgrupper på sundhedsområdet

Sammensætning af KOSU

KOSU er sammensat ud fra et ”spejlingsprincip”, der betyder, at de administrative repræsentanter kommer fra samme kommune som de politikere, der er udpeget til Sundhedskoordinationsudvalget (nyt vindue). På denne måde understøtter KOSU de kommunale politikere i sundhedskoordinationsudvalget.
Herudover sikres det, at alle klynger er repræsenteret i KOSU.

Den kommunaldirektør, som kommunaldirektørnetværket har udpeget som ansvarlig for sundhedsområdet, er formand. Der deltager desuden en konsulent fra kommunekontaktrådet (KKR-konsulent) og konsulenter fra KOSU-sekretariatet.

KOSU repræsentanter

Flemming Storgaard, Kommunaldirketør - formand

Ikast-Brande Kommune

Lone Rasmussen, direktør - næstformand

Skanderborg Kommune

Søren Liner Christensen, direktør - næstformand

Herning Kommune

Lone Becker Kjærgaard, direktør

Holstebro Kommune

Ulrik Johansen, direktør

Favrskov Kommune

Mette Andreassen, direktør

Viborg Kommune

Hosea Dutschke, direktør

Aarhus Kommune

Jonna Holm Pedersen / Linda Bonde Kirkegaard / Maria Eeg Smidt

Sekretariat