INDHOLD

Særlige pladser i psykiatrien

Målgruppen

Målgruppen for de særlige psykiatripladser er særligt udsatte borgere med svære psykiske lidelser, udadreagerende og uforudsigelig adfærd, gentagne indlæggelser, afbrudte behandlingsforløb og ofte misbrug og/eller dom til behandling. Opholdet på en særlig plads skal forebygge, at borgeren involveres i konflikter og voldsepisoder, der skaber utryghed blandt øvrige beboere og ansatte.

Tilbuddet indeholder udover almindelig psykiatrisk behandling både en socialfaglig og rehabiliterende indsats, en frivillig misbrugsbehandling samt dagaktiviteter.

Visitation

Visitation af borgere til de særlige pladser sker via et tværfagligt og tværsektorielt sammensat visitationsforum, der er forankret i Region Midtjylland.

Aftale om ungementor ved Hammel Neurocenter

Aftalen sikrer en fortsat højtspecialiseret hjælp til unge med erhvervet hjerneskade, så de kan komme bedre gennem ungdommens udfordringer.

Tilbud om støtte

Ungementorerne tilbyder både individuel støtte til de unge, men samler også unge på tværs af kommunerne, der har gavn af fællesskabet med andre unge med erhvervet hjerneskade.

Læs mere om ungementorerne

Du kan læse mere om ungementorerne i denne pressemeddelelse og i aftalegrundlaget for ordningen.

Centrale udmeldinger fra Socialstyrelsen

Socialstyrelsen har kompetence til at udmelde målgrupper og særlige indsatser, hvor det vurderes, at der er behov for øget koordination eller planlægning på tværs af kommuner og regioner.

Formål

Formålet er at sikre, at de nødvendige højt specialiserede indsatser og tilbud tilpasset målgruppens behov er til stede på nationalt plan og er tilgængelige for kommunerne.

Centrale udmeldinger 2020

Socialstyrelsen har udsendt 3 centrale udmeldinger, for målgrupperne:
• Udsatte gravide kvinder med et skadeligt rusmiddelbrug
• Borgere med udviklingshæmning og dom
• Borgere med svære spiseforstyrrelser.

Kommunernes afrapportering sker i forbindelse med fastlæggelsen af Rammeaftalen for 2021-22. Socialstyrelsen vil på baggrund af afrapporteringen vurdere, om der på nationalt plan er en tilstrækkelig koordination, der sikrer det fornødne udbud af højtspecialiserede tilbud og indsatser til de nævnte målgrupper.